TV, Bredbånd og Telefoni (07-06-2016)
Bredbånd/telefoni/tv muligheder i Grundejerforeningen
Fredegaarden
Markedet for internet, tv og telefon abonnement byder på en lang
række leverandører med forskellige tekniske muligheder, pakker og
priser. Derfor er det til enhver tid op til den enkelte at vurdere
om man har den rigtige løsning til den rigtige pris, eller om der
er en ide i at skifte løsning/leverandør/pakke.
Hermed forsøges at give et overblik over de muligheder der er i
vores grundejerforening, samt til inspiration nogle forskellige
løsninger som anvendes af beboere i foreningen i dag.
For et mere detaljeret information og aktuelle
løsninger/pakker/priser henvises til de enkelte leverandørers
hjemmesider, samt forbrugerportal som f.eks. www.bredbånd.dk
og www.mobilpriser.dk.
Tekniske muligheder i foreningen
På nær kabel-tv og fællesantenne er alle tekniske løsninger
tilgængelige i foreningens område, og de fleste løsninger kan
leveres af flere udbydere
For telefoni er der følgende tekniske løsninger i
foreningens område:
• Fastnet (TDC abonnement over TDC's net)
• Mobilabonnement (Dækning fra alle de danske mobilnet TDC, Telia,
Telenor, 3 - mange udbydere)
• Voice-over-IP (via adapter over bredbånd - flere udbydere)
For TV er der følgende tekniske løsninger i
foreningens område:
• Digitalt antenne signal (Boxer)
• Satellit TV (Viasat eller Canal Digital)
• TV-over-IP (via tv box over bredbånd - flere udbydere)
For Bredbånd er der følgende tekniske løsninger i
foreningens område:
• ADSL (Via TDC's kabler - mange udbydere)
• Mobil bredbånd (Dækning fra alle de danske mobilnet TDC, Telia,
Telenor, 3 - mange udbydere)
• Fibernet (Via TDC's kabler - mange udbydere)
Der er fordele og ulemper ved alle løsninger, og det er afhængigt
af den enkeltes behov og budget hvilke løsning(er) der er bedst.
Til inspiration præsenteres derfor 3 forskellige løsninger som
matcher forskellige behov for beboere i foreningen:
Eksempel 1:
Profil: Familie med 2 voksne og 2 hjemmeboende
teenagere. Storforbrugere af digitale tjenester til musik, film og
TV (Spotify, Netflix, DR.tv etc.) på telefoner, tablets, laptops og
smart TV. Mange samtidige streaming tjenester i høj kvalitet samt
hjemmearbejde m. video konference o.lign.
Løsninger: Ingen fastnet telefon.Digital antenne
TV: Boxer m. mindste DR+TV2 pakke (49,-/md)Bredbånd: Fibernet
1000Mbit/1000Mbit fra Gigabit.dk (299,-/md)Mobiltlf/mobildata: 3
abonnementer fra 3.dk inkl. tale/sms/data (i alt 300,-/md)
Fordele: Bruger kun mobiltelefoner, så ingen brug
for fastnet.Mobilabonnementer fra 3.dk kan bruges i 40 lande uden
ekstra omkostninger.
Ser gerne streaming tv i høj kvalitet (4K/HDR), hvor fibernet er
eneste mulighed for høj nok hastighed (20+ Mbit). Fibernet fra
Gigabit er hurtigste pt.Ser kun begrænset alm. Tv, derfor er DR's
kanal er TV2 rigeligt.
Ulemper: Fastnettelefon ville give en større
sikkerhed hvis mobilnet falder ud eller overbelastes.Relativ høj
samlet pris (ca. 650,-/md).Relativ dyr oprettelse/installation for
fibernet og boxer tv (2000+ i alt)
Eksempel 2:
Profil: Familie bestående af 2 voksne. (Men med
hjemmeboende unge mennesker da valget blev truffet)Ser TV / Sports
kanaler + streamer Netflix/Spotify.TV / Netflix ses på TV, Mobil og
Laptop.IT Hjemmearbejdsplads med Skype i god kvalitet.
Løsninger: YouSee via Fiber. Giver TV- med Video
streaming, Bredbånd (100/25 Mbit) og IP telefoni.Fiber og YouSee er
en Relativ dyr løsning, fx koster det 99,- pr. Md blot at have
fiberforbindelsen. Læg hertil de månedlige beløb, som afhænger
af tv-pakker. Stor Pakke =Op til 500,- Bredbånd = 299,-
IP telefoni = 20,- kr. Fast + lille variabelt beløb ved
samtaler.
Fordele: Samlet pakke løsning, giver én
leverandør at kommunikere med. Én regning, også når man har lejet
film på YouSee, som har fint udvalg. Genbrug af eksisterende
antenne stik i huset., ingen ekstra kabeltræk, fin Wifi router med
god dækning.Vi har endvidere en boks, så man kan optage, gense
programmer eller stoppe en udsendelse, og starte igen når man har
tid.Stort udvalg af TV kanaler (og det er vigtig hvis man skal se
Sport :o))
Ulemper: Når der er problemer, er det træls, i
værste fald er det hele "nede"; TV-Bredbånd og telefoni via
IP. Her må man så ty til Mobilt bredbånd fra 3, som til
gengæld er fint (kan også trække hjemmearbejdsplads/Skype
møder) Etablering af Fiber var en bekostelig affære, nu er det
vistnok mere konkurrence dygtigt.- Fiber og YouSee er en relativ
dyr løsning, fx koster det 99,- pr. Md blot at have
fiberforbindelsen, som er ejet af TDC.
Eksempel 3:
Profil: Familie bestående af 2 voksne. Ønsker at
se TV og vil gerne have mulighed bla. mange kanaler + Har haft
Netflix.Ser TV på følgende platforme: TV, Mobil, Tablet og
Laptop.IT Hjemmearbejdsplads incl. Videokonference i forb. med
møder.
Løsninger: TDC HOMETRIO via de eksisterende
kopper kabler, som både giver Fastnet, Bredbånd og TV.Hometrio
findes ikke mere, men prisen for TV incl. bredbånd ligger mellem
464,- kr. og 764,- kr. alt efter hvilken TV pakke man vælger.
Der ud over 2
mobilabonemener, der jo typisk koster mellem 89-119 kr.
Fordele: Ingen ekstra udgift til fiber
installation, kun en TDC boks ved TV´et, evt. mulighed for trådløst
TV signal til øvrige faste TV´er i huset.Båndbrede nok til både at
kunne benytte hjemme arbejdsplads samt se flere TV kanaler af
gangen, eller se tv, men der optages tv + mulighed for
tidsforskydning og pause.Kan se TV på alle platforme.
Ulemper: Som jeg ser det, er der ingen ulemper og
vi har på intet tidspunkt manglede båndbrede, heller ikke da vi
streamede fra Netflix.
Hvis I ønsker flere oplysninger om de 3 eksempel familier valg af
løsninger, formidler foreningens bestyrelse gerne kontakt (se http://www.fredegaarden.dk/ for
kontaktmuligheder).